Vores øl

Hos Ølsnedkeren brygger vi øl med nysgerrighed, kærlighed til håndværket og en lyst til at skabe noget, der smager af mere. Vi vil ikke bare følge strømmen – vi vil være dem, andre holder øje med. Derfor eksperimenterer vi året rundt og brygger altid i små batches, så øllen er frisk og fuld af personlighed.

Vi låser os ikke fast på én stilart. Hos os finder du alt fra saftige IPA’er og syrlige bærøl til fadlagrede stouts og finurlige krydrede eksperimenter. Vi elsker at nørde med de små detaljer – for i ølbrygning kan selv en lille ændring føre til store smagsoplevelser. Derfor bliver vi aldrig færdige med at udvikle os.

Vi er ikke bange for at udfordre og prøve os frem, men vi forlader dog aldrig kernen i det gode håndværk og øllets stærke traditioner, som vi har elsket siden Ølsnedkeren startede i kælderen på Nørrebro.

Brygfilosofi

Vi brygger øl, fordi vi ikke kan lade være. Med respekt for håndværket og nysgerrighed på nye idéer skaber vi øl, der både smager godt og har noget på hjerte. Vi bruger gode råvarer, gamle brygtraditioner og den nyeste viden – og vi bruger næsen, munden og hænderne, hver gang vi justerer og forfiner det, vi laver. For os er ølbrygning ikke bare en opskrift – det er en levende proces.

Smagen af Ølsnedkeren

Hos Ølsnedkeren elsker vi at lege med smag og stil. Hvert år sender vi omkring 60 nye øl ud i verden – altid brygget i små batches, så øllen er frisk og fuld af personlighed. Vi brygger vores øl med lige dele nysgerrighed, kærlighed til håndværket og en lyst til at skabe noget, der smager af mere. Nogle bliver faste favoritter, andre kommer igen i nye klæder, og indimellem går vi helt amok med de vilde idéer. Der er altid noget nyt på hanen – og altid noget, du (forhåbentlig) ikke har smagt før. Vi elsker at nørde med de små detaljer – for i ølbrygning kan selv en lille ændring føre til store smagsoplevelser. Derfor bliver vi aldrig færdige med at udvikle os.

Bæredygtighed

Vores bryggeri bliver nok aldrig 100 % bæredygtigt. Vi bruger vand, strøm og råvarer – og vi skal transportere vores øl. Men vi gør, hvad vi kan: Vi brygger med grøn strøm, genanvender varme, leverer i elbil og giver vores mask videre som dyrefoder. Det er ikke perfekt, men det er en start. Vi arbejder hele tiden på at mindske vores aftryk – skridt for skridt.