Afhængigt af ølstilen benyttes forskellig slags malt og korn med varierende smag og farve. Malten blandes i mæskekaret med varmt vand. Enzymer i malten omdanner stivelsen til det sukker som senere hen er alfa og omega i gæringen.

Efter mæskningen overføres det søde maltvand (urten) til kogekaret. Her fyres godt op til urten begynder at koge og der tilsættes humle. Ved kogning omdannes nogle af humlekomponenterne til de bitre stoffer, der både konserverer øllet og giver den karakteristiske bitre smag, der også er med til at balancere smagen i øllet. Humle, som tilsættes til slut i den timelange kogning bidrager i højere grad med duft da de flygtige stoffer i højere grad bliver bevaret i urten.

Efter kogning køles urten til 10-30 grader afhængigt af den gær, der benyttes. Efter afkøling tilsættes gæren. Gærcellerne omdanner maltsukkeret til ethanol, CO2 og diverse stoffer, der hver især har betydning for øllets smag, duft og mundfornemmelse. Afhængigt af øltypen skal øllet stå på gærtank 10-30 dage.

Vi bruger i høj grad at tilsætte humle under og efter gæring. Humle tilsat i gærtanken bliver ikke varmet op og bevarer derfor mange flere af de helt friske duftnoter, der i høj grad dominerer stilarten IPA.

Efter endt gæring, tørhumle og køling af øllet tappes det på fustager, hvorefter de kan leveres til ølbarerne. Vi er vilde med friske IPA’er og da vi selv står for hele kæden fra malt til servering kan vi ofte servere en IPA på Ølsnedkeren få timer efter den er blevet tappet på bryggeriet.

Næste gang du så sidder på Ølsnedkeren med din helt frisktappede fadøl, skal du endelig huske at nyde den, da det yderst sjældent at vi laver det præcis samme bryg igen.